Har du også stilt dig selv spørgsmålet, “Hvorfor har jeg synlige hårsække på mine ben?” Mange, især kvinder, oplever at synes at kunne se deres hårsække. Især på deres ben. De bliver tit beskrevet som små prikker på benene, røde hårsække, synlige porer, eller store hårsække. Kært barn har mange navne, men i de fleste tilfælde vil det altså være porerene på ens hud man kan se, og ikke hårsækkene. Hvert enkelt hår, sidder i sin egen hårsæk – og med den mængde hår du har på benene, følger der en hårsæk til hvert enkelt hårstrå. Det er altså mange tusinde hårsække på dine ben, og de kan af forskellige årsager blive mere eller mindre tydelige.

 

Årsager til store porer, mørke hårsække og prikker på benene

Der kan være flere årsager til de synlige porer. Disse tydelige porer oplever man oftest på ens ben, men kan i princippet optræde alle steder på kroppen. Det er dog vigtigt her at finde ud af årsagen hertil. Da disse porer, som opleves som røde hårsække, eller. prikker, nemt kan forveksles med andre hudtilstande.

Røde knopper, også kaldt barberknopper, kan meget nemt forveksles med synlige porer. Især hvis man oplever rødme i ens hårsække, og altså det som opleves som røde hårsække. Hvis man har synlige porer kan de, for eksempel efter barbering godt virke til at være røde. Altså at hårsækkene ser røde ud. Dette er langt hen af vejen også beskrivelsen for røde knopper efter barbering. Barberknopper er nemlig ikke altid til at mærke på huden, og kan til dels ligne mere udslæt end knopper. Røde knopper efter barbering er en tilstand i huden, efter irritation af hårsækkene. Det er knopper man skal tage som tegn på pause fra hårfjerning, og kan i værste fald lede til betændte hårsække.

Hvor kommer de andre mærker fra?

Indgroede hår, optræder typisk med udseende som en bums. Dog kan indgroede hår også befinde sig under huden, og derfor ligne mere en rød knop på overfladen, eller som en lille hævelse med udslæt ovenpå. Indgroede hår er typisk lettere at lokalisere, men er også et fænomen man skal være opmærksom på. Hvis man døjer med røde knopper og generel nem irritation af huden, kan man også nemt have synlige hårsække.

Hvis at du typisk oplever de røde prikker på lårene og ballerne, og endda typisk også bag på armene, så er det måske Keratosis Pilaris. Dette er en meget normal hud tilstand, hvor at hudceller sætter sig fast i hudens porer. Dette udmunder oftest i betændelse, og dermed oplever man disse knopper. Årsagen hertil er ukendt, men folk der oplever dette, døjer tit med det flere steder på kroppen og gennem store dele af livet.

Store porer på benene

Hvis ikke at dine røde prikker på benene, skyldes noget af ovenstående, så har du formentligt blot synlige hårsække/porer på dine ben. I daglig tale bliver de kaldt både synlige/tydelige hårsække, forstørrede hårsække, store/tydelige porer og lignende.

Her skal der lige forklares lidt baggrund for at forstå disse udsagn. Disse prikker du ser på dine ben, er porerne. Porerne er små åbninger i huden, og er der hvor hårsækkene er placeret. Derfor følger antal hårsække altså med antal porer. Derfor kan der være misvisende at sige at man har tydelige hårsække, da det altid vil være porerne man kan se.

Andre læste også:  Hvad er PCOS?

Porerne på huden, bliver oftest nævnt i sammenhæng med ansigtshuden. Her taler man ofte om små og store porer, og især i forbindelse med uren hud. Det er porerne i ansigtet der kan være tilstoppet, og dem der kan skabe de små sorte prikker på især næse, kinder og hage vi kender.

Porerne på benene fungere nogenlunde på samme måde, og de kan altså blive irriteret og tilstoppede. Dog er årsagen til prikkerne på benene, oftest på grund af arvelige store porer. Det er langt hen af vejen, genetisk, om du har små eller store porer. Små porer ses ofte på tør og mere sentivtiv hud, hvor at størrer porer oftest ses på en mere fedtet og uren hud. De større porer, har også nemmere ved at blive inficeret, simpelthen på grund af at der er større munding i forhold til at tage imod skidt og bakterier fra hudoverfladen.

 

Skal man gøre noget ved tydelige porer/hårsække på ens ben?

De synlige porer på dine ben, er oftest kun en kosmetisk irritation, og er ikke noget der kræver behandling. Hvis man har lidt forstørrede porer på ens ben, skal man være opmærksom i forhold til barbering. Ved barbering risikere man lettere at tilføre skidt til poreren og hårsækken. Det giver øget risiko for røde knopper, og dermed infektion i hårsækkene.

Hvis man har store porer på benene, og for den sags skyld andre steder på kroppen, skal man være opmærksom på rens og eksfoliering, fugt, og porer sammentrækkende produkter.

 

Kan jeg fjerne prikkerne på mine ben?

Som sagt er synlige porer på benene, ikke noget der kræver behandling. Det er ikke et tegn på dårlig hygiejne eller helbred, men blot en hudtilstand – ofte af genetisk art.
Det er især efter barbering at kvinder oplever prikkerne på benene. Man synes at kunne se hver en hårsæk og det kan give huden på benene et ujævnt udseende.

Af nu og her løsninger er især helt hudfarvede nylonstrømper en løsning. Man kan købe nylonstrømper som nærmest er helt usynlige, men som vil give benene det ensartede udtryk man efterspørger.

Ellers er body make-up en anerkendt løsning. Dette er primært brugt hvis man blot døjer med synlige porer på nogle dele af ens ben, og hvis man i øvrigt har kar sprængninger eller lignende.

Ingen af ovenstående fremgangsmåder ændrer på hudtilstanden, og gør derfor hverken porerne eller hårsækkene, mere eller mindre tydelige i længden.

 

Fremgangsmåde til pænere ben

Hvis man ønsker mindre tydelige porer, er det en process som kræver tålmodighed. Der er desværre ingen garantier, og det kan simpelthen ikke lade sig gøre at gøre ens porer mindre, kun med hjemme behehandling. Dog kan man få porerne til at trække sig sammen, og til at syne mindre.

Andre læste også:  Hudplejeprodukter med CBD olie

Nedenstående gælder kun for store porer på kroppen, og ikke i ansigtet. I ansigtet er der en masse faktorer der skal tages hensyn til ved behandling af åbne porer, som fx hudtype. Så ved behandling af ansigtet anbefales det at kontakte professionel hjælp.

De tydelige porer på benene, er som nævnt, ofte en genetisk betinget hudtilstand. Ydermere vil din hudtype også have indflydelse på din størrelse af porre. Men en forværring af porernes størrelse eller udseende, kan skyldes to ting: tilstoppede porer eller mangelfuld hårfjerning.

 

Tilstoppede porer på huden

Hvis vi starter ved tilstoppede porer. Porerne bliver stoppet af forskellige ting, ved meget tør hud, ved kraftige og parfumerede produkter eller ved manglende eksfoliering. Det er typisk sidstnævnte, som mange hopper let over. Det er super vigtigt, på hele kroppen, jævnligt at eksfoliere. Også på kroppen er det vigtigt at tage hensyn til sin hudtype, og endeligt ikke være for hård ved huden.

Hvis det er første gang du skal eksfoliere din hud, start da med hamp handsker. De er super nemme, da de er som handsker, og med dem på hænderne, kører du blot i cirkulære bevægelser på hele kroppen. Hvis du har eksfolieret din krop før, og ikke har udbredt sart hud, kan du eksperimentere med bodyscrubs på enten salt eller sukker. Som hovedregel er bodyscrubs på sukker, mildere for huden end salt. Bodyscrubs er også nemme at lave selv, og kan laves af sukker/salt, en udvalgt olie, og evt et par dråber æterisk olie for duft. Også ved disse typer eksfoliering kører du i cirkulære bevægelser, altid ind mod hjertet.

Til nogle hudtyper vil en skrub med frugtsyre (AHA og BHA) være at foretrække. Disse scrubs er typisk at finde i anti-age serier, men kan anvendes af unge også. Frugt syre er meget mildere, end det lige lyder, men findes oftest i produkter til ansigtet. Dog bør man søge vejledning omkring brugen af disse produkter inden brug.

Eksfoliering hjælper din hud

Eksfoliering af din hud, afhjælper også tør hud. Ved tør hud, er problemet oftest at døde hudceller ikke bliver fjernet fra huden, og de lagres derfor på huden og forhindre huden i at optage fugt og fedt fra produktet der kommer på den. Tør hud vil også ofte udmunde i tilstoppede porer, da disse hudceller ikke kommer væk fra huden.

Ved at have en vel eksfolieret hud, og fortsætte det jævnligt – for de fleste typisk 1-2 gange i ugen – skulle man nu kunne ane sine porer mindre tydeligt. Dog er det kun første skridt. Efter en god eksfoliering er fugt vigtigt – og her kan cremer med porer sammentrækkende effekter anbefales hvis du stadig døjer med de åbne porer. Porerne kan aldrig gøres mindre ved hjemmebehandling, men man kan sørge for at rense porerne, at holde dem rene, og at anvende produkter der får dem til at syne mindre.

 

Dårlig barbering

Den mangelfulde barbering er en anden sag. Ved store porer på ens ben, kan man opleve at man kan se hårene selvom de er barberet af. Dette kan skyldes to ting, man bruger et sløvt barberblad og kommer derfor ikke i dybden. Dette udmunder i at selvom man har barberet sine ben, og har fjernet håret, så er håret blot skåret af lidt over hudoverfladen. Dette er ofte også kendetegnet ved at du allerede få timer efter barbering, kan mærke hår på benene igen.

Andre læste også:  Bruger du også tørshampoo forkert?

Det kan også betyde at du mangler eksfoliering, som beskrevet ovenfor. Ved manglende eksfoliering, ligger der døde hudceller, talg, fedt og snavs på hudens overflade, hvilket gør at du simpelthen ikke kan barbere helt tæt – da dette lag forhindre dig i at komme helt ind og barbere håret ved dets rod. Når det er sagt, pres da endelig aldrig barberhovedet ind mod huden – læs alt om barbering her.

Hvis du har eksfolieret dine ben, og stadig ikke føler en helt tæt barbering, kan det anbefales at prøve barberskum som kan være behjælpelig med at opbløde hårene – eller at skifte barberblad. Sørg altid for at anvende et skarpt barberblad, et sløvt blad gøre langt mere skade end gavn.

 

Kan man forebygge synlige porer og hårsække på ens ben?

Prikkerne der optræder på ens ben, er som sagt forstørrede porer, og omtales også som tydelige hårsække. At ens porer er store er både genetisk og hænger også sammen med den hudtype man har på det pågældende hud område. Og da hverken generne eller ens hudtype er noget man kan lave om, er der ikke en endegyldig løsning der fjerner disse prikker. Dog er der måder at forebygge at de ser så synlige ud, og især at forebygge at der kommer betændelse i de åbne porer.

Som beskrevet ovenfor er eksfoliering alfa og omega, for både en jævn følelse og udseende af ben. Eksfoliering vil afhjælpe døde hudceller og talg, der vil sætte sig i porerne. Ydermere vil eksfoliering være med til at rense porerne, og give en nemmere hårfjerning. Ved en helt glat barbering, vil mange også opleve at porerne ikke fremstår så tydeligt. En glat barbering bliver også hjulpet på vej af at huden er forberedt. Læs alt om den rigtige barbering her.

 

Selvbruner og store porer

Ved anvendelse af selvbruner, både i creme og spray form, skal man være opmærksom hvis man døjer med store porer. Store porer er mere modtagelige overfor skidt og talg, men også farve. Hvis man ønsker at anvende selvbruner, er det vigtigt ikke at gøre lige efter eksfoliering eller hårfjerning. Ved eksfoliering renser man i dybden og  åbner ens porer. Derfor vil man risikere at porerne er alt for modtagelige over for selvbruner, og at man så for alvor kan se alle porene – da de vil blive helt mørke. Ligeledes kan porerne åbne sig ved barbering, da man typisk anvender varmt vand hertil. Ved hårfjerning som voks og epilering, river man hårene ud, og efterlader en helt blottet hårsæk/porer, så her skal man også vente efter, hvis man ønsker at anvende selvbruner.

Vent gerne nogle timer efter ovenstående, med at anvende selvbruner. Hvis det skal gå hurtigere, vær da opmærksom på at lukke porerne med koldt vand – alternativt kør en isterning over det berørte hudområde.