PCOS er en tilstand som kun kvinder kan få. PCOS står for Polycystisk ovariesyndrom, og betyder helt konkret at man har flere cyster/ægblærer på ens æggestokke. Dette medvirker en ubalance i hormonerne, og medfører en række oftest ubehagelige symptomer. Det antages at ca hver 5. af de befrugtningsdygtige danske kvinder har PCOS.

Man kan sagtens have PCOS uden at vide det, og det er forskelligt hvornår lidelsen bryder ud. Nogle får det konstateret i den tidlige pubertet, andre finder først ud af det når de forsøger at blive gravide – og slutteligt er der dem der aldrig finder ud af at de har levet med PCOS. Dette er fordi at graderne af PCOS og dermed symptomerne, variere helt vildt fra kvinde til kvinde.

Der mangler generelt forskning på dette område, og den helt præcise grund til forekomsten af PCOS er stadig uvis. Dog tyder mere efterhånden på, at PCOS er arveligt. Der vil ofte være flere PCOS kvinder i familien, og ellers måske øget tendens til diabetes tilfælde i familien, både på den kvindelige og mandlige side.

PCOS er derfor formentligt medfødt, og man kan derfor ikke ændre på det faktum at man har det. Hvordan sygdommen arter og udvikler sig, har dog meget at gøre med ens livsstil, barndom og generelle levevilkår.

 

Diabetes og PCOS

Diabetes har en påvist sammenhæng med PCOS. Fællesnævneren her er manglende eller nedsat insulinfølsomhed. Dette betyder at kroppen enten producere for lidt insulin, eller ikke får udnyttet mængden af insulinet i kroppen. Insulin har til formål at få omdannet den mad og drikke du indtager, til energi til din krop, og insulin bliver derfor produceret i kroppen ved indtagelse af mad. Det energi der bliver omdannet, kan optages i væv og celler i kroppen. Men hvis ikke der bliver produceret nok insulin, eller hvis ikke din krop kan udnytte insulinen ordentligt, vil energien fra føden i stedet blive i blodet, og dette vil resultere i forhøjet blodsukker.

 

PCO og PCOS?

De to ord PCO og PCOS bliver blandet i flæng, og ingen tager rigtigt hensyn til forskellen. Dog er der en forskel, og for de involverede kvinder med PCOS har det stor betydning. PCO betyder Poly cystisk ovarier, hvilken betyder at man har flere cyster på æggestokkene. Men kvinder med PCO mærker oftest ikke til det, og det antages at helt op imod hver 3. kvinde har PCO. PCOS derimod betyder Poly cystisk ovarie syndrom, her har man cyster på æggestokkene, men også de mange symptomer der følger med. Det er altså kvinder med PCOS der mærker til det i deres hverdag, i højere eller lavere grad. Symptomerne bliver behandlet nedenfor. PCOS antages at være en tilstand hver 5. kvinde lider af.

 

Har jeg PCOS?

PCOS bliver oftest mistænkt hos egen læge, hvorefter man bliver sendt til gynækolog eller til specialafdelinger rundt på landets sygehuse. Diagnosen tager udgangspunkt i at nogle kriterier skal være opfyldt før at man kan konkludere det. Dette tager også udgangspunkt i din sygehistorie, og det er ofte godt at have nedskrevet symptomer, information om sin cyklus og eventuelt medtage billeder af hud eller hår tilstande.

Overordnet set konkluderer man PCOS på baggrund af disse 3 kriterier – hvoraf 2 som minimum skal være opfyldt:

 

Uregelmæssig/udebleven menstruation

Her er tale om en uregelmæssig cyklus uden nogen indvirken af hormonel prævention, såsom p-piller, hormonspiral osv. Hvis man tager p-piller, men stadig mistænker PCOS kan man få tjekket de næste to kriterier.
Ens cyklus skal som minimum vare 35 dage, før at den konkluderes uregelmæssig.

Andre læste også:  Trætte øjne: 4 overraskende måder at komme mørke rande til livs

Dog er det helt normalt at man ingen menstruation har i helt op til 12 måneder, hvis man har PCOS.

I et PCOS tilfælde vil dette også betyde at man ingen ægløsning har, hvilket vil betyde at man ikke kan blive gravid.

Dette kræver at den enkelte selv har overblik over sin cyklus, men da det tit er en længere periode, går det oftest ikke ubemærket hen. Dette kriterie er også typisk det tegn flest tager udgangspunkt i, når de går til undersøgelse for PCOS.

OBS: mange oplever efter p-pille stop at ikke have menstruation i en længere periode, dette er også helt normalt. Kroppen skal forsøge at finde sin egen rytme igen, og dette er altså ikke nødvendigvis et tegn på PCOS.

 

Forhøjet mandligt kønshormon

Dette er noget kun lægen kan teste, gennem blodprøver. Men er ofte noget kvinden selv vil have bemærket. Forhøjet mandligt kønshormon, bedre kendt som testosteron, vil nemlig vise sig som øget og/eller kraftig hårvækst og uren hud/akne. Den uønskede hårvækst, vil typisk vise sig på kvindens overlæbe eller ved bakkenbarterne. Dog kan det også betyde kraftigere hårvækst på benene, især på indersiden af lårene, på armene og på brystet. Mængden af hårvæksten hos kvinder, variere meget og derfor er også dette et kriterium som skal sammenholdes med de andre.

Heldigvis er øget hårvækst noget kvinder nemt kan fjerne med bl.a. en barberskraber. Vær opmærksom på at vælge en god skraber, da hyppig hårfjerning kan irritere huden. Ydermere er hyppig udskiftning af barberblade en god ide, da der så undgås indgroede hår, eller bakterier i hårsækkene.

Forhøjet testosteron kan også vise sig som uren hud eller ligefrem akne tilfælde. Og her kan det være svært at skelne imellem uren hud forårsaget af hormon ubalance og uren hud som også mange andre kæmper med. Men som oftest vil man ved hormonel uren hud, opleve bumser og udbrud på kinder og omkring munden. Udover dette vil man også typisk opleve uren hud i de typiske områder, som t-zonen – indebærende pande, næse og hage.

Ydermere kan den testosteron ramte hud, også vise sig som bumser på ryg og/eller bryst.

 

Cyster på æggestokkene

Det tredje kriterium, kræver en ultralydsscanning at få afklaret. Dette betyder også at man ofte ser om man kan vurdere tilstanden ud fra de to ovennævnte kriterier.

Ved PCOS vil man have flere cyster/ægblærer på ens æggestokke. Dette kan kun tjekkes ved en ultralydsscanning, og man skal have mere end 12 af slagsen, på minimum 1 æggestok, før at kriteriet er opfyldt. Ikke altid, men ofte, vil tilfælde med mange cyster også betyde en voldsommere grad af PCOS og dets symptomer.

På baggrund af vurdering af de tre ovennævnte kriterier, og udelukkelse af andre sygdomme, konkluderes det om der er tale om PCOS eller ej. Der er tale om at flere burde blive undersøgt for/få konkluderet PCOS i forhold til det estimerede antal, men samtidigt at PCOS er blevet noget man diagnosticere unge piger med uren hud og uregelmæssig menstruation med – uden rigtigt at undersøge dem nærmere.

 

PCOS symptomer:

Udover ovenstående, kan der desværre være mange andre symptomer forbundet med PCOS. PCOS giver overordnet en hormonel ubalance i din krop, og da hormonerne har indflydelse på så mange aspekter af ens krop og velbefindende, er symptomerne mange. Det er som sagt meget forskelligt fra kvinde til kvinde, og i hvilken grad disse symptomer optræder. Her er de typiske listet op:

  • Overvægt – 65-70% af PCOS kvinder estimeres til at være overvægtige – overvægt nedsætter ens insulinfølsomhed yderligere. Overvægt i forbindelse med PCOS vil oftest være koncentreret om taljen, og der vil ofte være tale om en “æbleformet” krop. Det er derfor typisk mavefedtet, PCOS kvinderne kæmper med. Mange forbinder også PCOS med et dårligt stofskifte, dette er der dog ikke en bevist baggrund for. Når man får taget blodprøver i forbindelse med at konstaterer PCOS vil man også ofte se efter dårligt stofskifte, da PCOS kvinder ofte er overvægtige, eller hurtigere kan blive det.
  • Træthed og hovedpine – hvis ikke du spiser efter din PCOS, vil dit blodsukker ofte være på overarbejde og skabe både op og nedsving i din energi og humør. Dette viser sig som en mathed i kroppen, og kan aflede hovedpine.
  • Din kost betyder så uendeligt meget for din sundhed og velvære. Hvis ikke du holder dit blodsukker stabilt, vil du kunne opleve kvalme om morgenen, kvalme hvis du bliver alt for sulten, og kvalme når du spiser efter længere periode uden mad. Altså, kvalme er meget almindeligt når dit blodsukker hurtigt ændre sig. Det ændre sig hurtigt, hvis du har gået længe uden mad og så spiser, eller hvis du spiser noget sukkerholdigt.
Andre læste også:  Hudplejeprodukter med CBD olie

 

Hvad betyder det for mig at jeg har PCOS?

Hver 5. kvinde i Danmark (i den befrugtningsdygtige alder) har PCOS, og mange lever uden nogle gener overhovedet. Derfor betyder det ikke nødvendigvis noget for dig, hvis du har fået konkluderet PCOS. Det er meget forskelligt fra person til person, men det er dog vigtigt at være opmærksom på de øgede risici PCOS kvinder har. Selvom du ikke indtil nu har haft nogle symptomer eller gener, kan PCOS stadig medfører sygdomme på længere sigt.

PCOS kan lede til sukkersyge, altså diabetes 2, dårlig fertilitet, barnløshed og øgede risiko for hjerte-kar sygdomme.

Diabetes 2, også kendt som gammelmands sukkersyge, er noget man udvikler over tid og som PCOS desværre kan udvikle sig til. Egentligt er gammelmands sukkersyge misvisende, da både unge og gamle kan udvikle denne type diabetes. Denne type diabetes udvikles ud fra både arv og miljø, men anses også som stor andel arveligt.

Det er derfor vigtigt at du finder ud af i hvilken grad du er belastet af PCOS, og evt konsultere din læge. Lægen kan henvise til materiale eller personel, til hjælp mod overvægt, barnløshed eller for den rette kost.

Med den rette behandling, behøver PCOS ikke at gøre ret meget imod din generelle sundhed. Det er muligt at leve et sundt og gene frit liv, med PCOS.

 

PCOS behandling

PCOS er kommet for at blive, og hvis du har PCOS er det desværre noget du må leve med resten af dit liv. Men mange PCOS kvinder har held med at behandle lidelsen, så de til sidst ingen gener har, og også kan blive gravide naturligt.

Der er forskellige behandlingsformer, men det afhænger af livsstil, vægt og alder hvilken man vælger at tage i brug.

 

P-piller

P-piller er oftest den mest effektive behandlingsform, for de fysiske gener, men anvendes oftest til unge piger. P-pillerne regulere hormonerne, tilfører flere kvindeligt hormoner – og dæmper derfor uren hud, øget hårvækst, og sikre en regelmæssig menstruation. Som resultat deraf, kan PCOS piger opleve næsten ingen gener at have når de spiser p-piller. Dette opstiller dog til en vis grad en “falsk raskhed” for kroppen, og det er vigtigt stadig at være opmærksom på ens krop og dens signaler. Da p-piller også er en præventionsform, er det typisk yngre piger der bruger denne behandling, da ældre PCOS piger/kvinder oftest har graviditetsønske.

Andre læste også:  DIY: 3 fantastiske ansigtsmasker

 

Kost/motion

En livsstilsændring, med fokus på både kost og motion, er den behandlingsform alle bør vælge. Sukkersyge er før kaldt den sundeste sygdom – forstået på den måde, at alle kan få gavn af at spise en blodsukkerstabiliserende kost. Som PCOS’er skal man ikke spise efter de generelle sundhedsråd, men fokusere på mad der ikke giver for store udsving i ens blodsukker. Den generelle anbefaling er at spise efter det glykemiske indeks, GI.

GI angiver med et tal, hvor stor en belastning fødevaren har for dit blodsukker. Men man skal dog være opmærksom på at en kost efter GI ikke nødvendigvis er en slankende kost, og da mange PCOS kvinder kæmper med vægten, kan en kombination af forskellige diæter med fokus på GI være en løsning for dem. KISS kosten er også anerkendt blandt PCOS kvinder, og er blandt andet omdrejningspunktet for den populære bog “spis dig gravid”.

De generelle kostråd for PCOS’er er ellers:

  • Drik rigeligt med vand
  • Undgå hurtige kulhydrater – hvid brød, ris, pasta, sukker o.lign.
  • Spis flere grove grøntsager
  • Spis ikke mere end 1 stk frugt om dagen
  • Spis protein til hvert måltid
  • Spis mere af det sunde fedt – avocado, fisk, mandler o.lign.

Når det kommer til motion, er det ekstra vigtigt at holde sig igang hvis man lider af PCOS. Motion og træning kan nemlig være med til at øge din insulinfølsomhed, og er en stor del af at få det bedre. Motion behøves ikke være ekstremt, du kan tilpasse det helt efter dit niveau og din tid. En rask gåtur på 30 minutter før aftensmad vil fx fungere for mange, og vil også være godt for sindet.

 

Medicin

Hvorvidt man vælger at behandle PCOS kvinder med medicin, er forskelligt fra kvinde til kvinde. Dog behandler man stort set aldrig unge piger, de slanke PCOS’er, eller PCOS kvinder der ikke har graviditetsønske. Medicinsk behandling, foregår ofte med diabetes medicin, som metformin, men ofte kun til overvægtige, dem med for mange symptomer til at klare en normal hverdag, eller dem med graviditetsønsker – efter de selv har forsøgt med livsstilsændring som beskrevet foroven.

 

Kan man vokse fra PCOS?

PCOS er overordnet set en hormonel ubalance, men den anden vigtige komponent af lidelsen er insulinresistensen. Insulinresistensen er noget der skal arbejdes med hele livet, og der er gode vaner vigtige. Men, den hormonelle ubalance, kan af sig selv, blive forbedret gennem ens liv. Ens hormonbalance som kvinde, ændre sig gennem livet. For eksempel efter graviditet, efter overgangsalderen osv, og derfor kan det altså lade sig gøre at “vokse fra” nogle komponenter af PCOS. Mange oplever for eksempel at få flottere hud eller lignende efter endt graviditet. Dette er ikke noget man kan vide eller selv har indflydelse på, men helt sikkert er det at ens hormonbalance ændre sig gennem livet.

 

Støt dig til andre kvinder med PCOS

Der er heldigvis mange forummer, blogs, Facebooksider, instagram kontoer o.lign. med fokus på PCOS. Der er massere af råd, støtte og forståelse af finde, og det kan være en god ide at tale med andre der står i lignende situation. Uanset om det er en udebleven graviditet, dilemmaet når man spiser hjemme ved folk og de serverer en dessert du ikke kan spise, eller om uønsket hårvækst – så er det rart at vide at du ikke er alene.

Ydermere kan man tit dele inspiration til mad, opskrifter og træning.